Salgsrådgiver søges til vores nye bilforretning i Ishøj
Brænder du for autobranchen, er du en skarp og salgsorienteret sælger med høje ambitioner og kunne du tænke dig at blive en del af teamet hos Nellemann A/S, så har vi måske jobbet til dig. Nellemann A/S søger en salgsrådgiver til vores nye Kia/MG forretning på Baldersbækvej 4B i Ishøj, som åbner 1. december 2023. Du vil referere til salgschefen hos Nellemann A/S i Ishøj.
Nellemann er en bilforretning ud over det sædvanlige. Prioriteringen af høj kvalitet og kundetilfredshed er to bærende fundamenter i vores virksomhed. Hos Nellemann giver vi vores kunder frihed til at vælge mellem en lang række forskellige muligheder, og vi sætter en ære i at vejlede individuelt, grundigt og troværdigt. Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere yder en god service.
Nellemann Gruppen - En stærk organisation i Skandinavien
Nellemann AS er en del af Nellemann Gruppen. I mere end 120 år har Nellemann Gruppen været førende på det skandinaviske bilmarked, og vi beskæftiger i dag ca. 325 engagerede medarbejdere og med en omsætning på godt 2 mia. kr. Vores aktiviteter spænder over bilimport, -salg, -leasing og service og maskinimport, -salg og service. Udover egne bilforretninger i Odense, Roskilde, Valby, København, Aalborg og Aarhus har Nellemann Gruppen også importen af MG, Kia, Isuzu og Aston Martin samt Nellemann Machinery, Nellemann Leasing, racerløbet Copenhagen Historic Grand Prix og Power Racing gokartcenter. Du kan læse mere om Nellemann Gruppen her.
Dine arbejdsopgaver vil være
- Modtagelse af kunder
- Sende kunder på prøvetur
- Salg af nye og brugte biler
- Bestilling af biler
- Salg af finansieringer, leasingaftaler og forsikringer
- Salg tilbehør og udstyr
- Opfølgning på kunder
- Udlevering af solgte biler
- Diverse administrative opgaver
Vores forventning
- Er god til kundekontakt
- Har flair for tal
- Har et stort drive
- Kan arbejde selvstændigt
- Har 3-5 års salgserfaring
- Har erfaring og kendskab fra salgs- og bilbranchen
- Har energien og lysten til at gå forrest, både i salgsarbejdet og i de daglige opgaver i butikken.
- Ved hvad god kundeservice er og bruger det til at bygge holdbare kunderelationer, samt levere en høj kundetilfredshed
- Har ambitioner og drive til at sikre en enestående oplevelse for hver eneste kunde, hver eneste dag.
Vi kan tilbyde
- Et udfordrende og alsidigt job, hvor du i høj grad selv kan præge din hverdag
- En forretning i udvikling med masser af spændende udfordringer. En flad organisation og en del af en spændende koncern med masser af muligheder.
- Løbende udvikling via interne uddannelser og kurser
- God løn og pensionspakke
Arbejdssted: Baldersbækvej 4B – 2635 Ishøj
Lyder det som noget for dig?
Har du lyst til at blive en del af Nellemann Gruppen, bedes du sende dit CV, og din ansøgning via linket her.
Din henvendelse vil naturligvis blive behandlet fortroligt. Du kan læse, hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Vil du høre mere om stillingen, er du også velkommen til at kontakte Salgsdirektør Mark Salonen på tlf. 60 91 53 22. Samtaler afholdes løbende. Vi glæder os til at høre fra dig!
Karriere hos Nellemann
Vil du med på holdet og sikre danskerne mobilitet de næste 115 år? Ønsker du at gøre karriere i bilbranchen, er Nellemann et rigtig godt valg.
Nellemann beskæftiger i øjeblikket ca. 150 engagerede og topmotiverede medarbejdere, der hver eneste dag gør en forskel for vores kunder. Vi har på nuværende tidspunkt fordelt os på 5 lokationer i Danmark.
Vi søger løbende nye medarbejdere til diverse stillinger.
At vælge et nyt job betyder et valg af din fremtid. Et meget vigtigt valg, der ikke kan tages let på. Vi arbejder i en spændende dynamisk branche, hvor vi beskæftiger os med salg af biler, finansierings- og serviceydelser, værksted- og skadearbejde samt salg af tilbehør og reservedele.
Søg uopfordret: Hvis stillingen du søger ikke er opslået her, skal du være mere end velkommen til at sende en uopfordret ansøgning samt CV til vores People Business Manager, Camille V. Flintegaard på [email protected]. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
